Playmobil 9453 – Stor skole
Den helt nye og moderne udgave af den store Playmobil skole. En æske der nemt er hjertet i enhver Playmobil samling eller en del af en flot Playmobil City Life by..
Playmobil skolen er fyldt med detaljer og figurer til at gøre en skoledag festlig og sjov. Der er alt fra skriveborde til det raslende skelet vi alle husker fra biologiundervisningen.
Der kan ringes ind til time, og ud til frikvarter, og du kan skrive på tavlen med den medfølgende blyant. Æsken kan suppleres med en gymnastiksal, et skoleband eller en skolebus.
Vær opmærksom på, at æsken indeholder mange små dele, og ikke er velegnet til børn under 4 år.
Brug også Playmobil som samtaleemne
For mange børn er skolen en udfordring. De oplever for meget larm, mobning eller har svært ved at forarbejde dagens mange oplevelser.
Playmobil skolen kan være en rigtig god måde at forarbejde oplevelser på. Børn leger forskellige oplevelser og forskellige varianter af alt der sker i skolen.
Hvis du bare nøjes med at lytte lidt med i smug, kan du måske lære lidt om hvad eller hvem der driller i skolen.